Da rådhusklokkerne 1. januar ringede 2022 ind, var der 167 personbiler i Danmark, der kørte på brint. Det lyder ikke umiddelbart af særlig meget, når man holder det op imod de knap 150.000 el- og plugin-hybrid-biler, der er på de danske veje.
Ikke desto mindre er kurven opadgående for brintbilerne, fortæller Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
– Vi oplever en stigende efterspørgsel på brintbiler. Den stiger i takt med, at infrastrukturen for brinttankstationer udvikler sig i Danmark.
Langt størstedelen af brintbilerne er taxaer. Lige nu kører der lidt over 100 brinttaxaer rundt i hovedstadsområdet. Mange af dem tilhører taxaoperatøren Drivr og er af mærket Toyota Mirai.
– Der kommer flere brinttaxaer i løbet af året. Op til 200 i København. Ambitionen for folkene bag er at have i alt 500 i 2025, forklarer Tejs Laustsen Jensen.
Han uddyber, at taxaer kan bidrage til at skabe et marked for aftag af brint.
– Det vil gøre det nemmere for almindelige personer at anskaffe sig en brintbil, siger han og tilføjer, at især Tyskland og områder omkring Hamburg er langt fremme med brinttankstationsnetværk.
– Der er mange virksomheder, som satser på brint til mobilitet. Både til persontransport og den tunge trafik, hvor direkte elektrificering ofte ikke er den bedste løsning. Denne pionerånd er med til at bane vej for brint til transport.
Svære at køle ned
Ifølge Brintbranchens direktør vælger folk primært brintbiler, fordi de er emissions- og støjfri. Og fordi man kan beholde sine fossile kørselsmønstre, da bilens rækkevidde svarer til en bil med almindelig forbrændingsmotor.
– Det er derfor, at der er mange brintbiler i taxabranchen. Taxachauffører skal kunne køre mange kilometer og være fleksible i deres køremønstre. De vil ikke være afhængige af lange ladningstider og skal kunne køre i døgndrift.
Når det gælder fordelene i forhold til eksempelvis elbiler, er der flere faktorer at fremhæve, fortæller Jan Rossmeisl, der er professor i kemi ved Københavns Universitet
– Man kan kun give en elbil længere rækkevidde ved at gøre batteriet større og dermed tungere og dyrere.
– En brintbil kan få længere rækkevidde ved at få en større tank, og det koster ikke ret meget i vægt og pris. Så selv om brintbiler måske er dyrere for en lav rækkevidde, så vil der være en lang rækkevidde, hvor brintbiler er den billigste løsning af de to.
Til gengæld er brintbiler ikke lige så effektive som elbiler. Omdannelsen af brint og ilt til vand er nemlig forbundet med et varmetab, og det er svært for en brintbil at komme af med varmen, for temperaturen er omkring 60-80 grader.
– Det er svært at køle noget, der ikke er meget varmere end omgivelserne. Så man skal have meget store indsug. En brintbil er mere effektiv end en benzinbil, men kun halv så effektiv som en elbil. Det er – så vidt man ved – ikke muligt at gøre en brintbil meget mere effektiv end nu, forklarer kemiprofessoren.
Nye teknologiske løsninger
En anden udfordring er, at der er platin som katalysator i brændselsceller, og man bruger cirka 35 gram platin i en brintbil. Men platin er sjældent. Der bliver kun gravet 200 tons op om året.
– Det er en begrænsning for, hvor mange nye brintbiler man kan lave. Der er cirka 5 gram platin i benzinbiler. Med forskning og udvikling kan de 35 gram i brintbilen nok reduceres, siger Jan Rossmeisl.
Foruden taxaer fremhæver professoren busser, lastbiler og fly som potentielle transportmidler, hvor brint-brændselscelle-teknologien har en klar fordel.
– Brint-brændselsceller er løsningen, hvis det er vigtigt, at bilerne skal køre meget langt uden at veje mange tons. Eller hvis det er vigtigt, at de ikke står stille og lader i arbejdstiden.
For at brintløsningen skal komme i brug, skal det være dyrere at bruge diesel og benzin, uddyber han. Især når det gælder tung transport.
– Derudover skal der være nogle firmaer, der udvikler teknologien, og forskere der finder nye løsninger. Li-ion-batterier, der er nødvendige for laptops, mobiltelefoner og elbiler, er et af de nyeste eksempler på materialeforskning, der har betydet noget for vores muligheder og hverdag. Brint-brændselsceller er et andet eksempel.
Lea Vindvad Hansen, kommunikationschef hos Everfuel:
– Udviklingen kommer til at gå meget stærkt. Der er annonceret en række Power-to-X-projekter, såkaldte brintfabrikker, og vi er selv i gang med at bygge én i Danmark. I EU’s ’Fit for 55’-strategi spiller brint en central rolle i at nedbringe drivhusgasser.
– Det afgørende for udviklingen bliver blandt andet, at der er nok vedvarende energi tilgængelig til at producere grøn brint. Så det skal udbygges yderligere.
– Og så begynder brintlastbilerne så småt at komme på markedet, hvilket også bliver afgørende i at kunne dekarbonisere transportsektoren. Og så skal vi selvfølgelig have bygget endnu flere stationer.
Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, siger således:
– At vi får en passende infrastruktur til optankning, og at vi tænker i samarbejde på tværs af landegrænser. Her ser vi, at der fra EU’s side er forslag på bordet om at etablere brintkorridorer i Europa, hvor både den tunge transport og brintbiler til persontransport kan tanke.
– Der er også flere bilproducenter, der annoncerer deres bud på brintbiler, brintvarevogne og brintlastbiler. Det vil alt sammen bidrage til at styrke markedet for brintbaseret kørsel.
En brintbil er en elektrisk bil, som får sin strøm via en brændselscelle i stedet for fra et batteri.
Bilens brændselscelle omdanner brint til strøm ved hjælp af ilt, som bliver suget ind fra atmosfæren.
Den luft, der bliver suget ind i brændselscellen, skal være helt ren, og derfor er der filtre i brændselscellen, der renser luften. Det har den gunstige effekt, at luften, der kommer ud af brændselscellen, er renere end luften omkring bilen, og dermed renser en brintbil også luften, når den kører.
En brintbil adskiller sig særligt fra biler med fossil forbrændingsmotor ved, at den ikke udleder skadelige emissioner og er støjfri.
Den adskiller sig fra batteri-elektriske brintbiler ved, at en optankning er klaret på 3-5 minutter, og at rækkevidden er omkring 500-600 km på en optankning – afhængigt af køremønstre.
I Danmark er der seks brinttankstationer, og flere er på vej. Selvom det er få tankstationer, er det tilstrækkeligt til at køre landet rundt, hvis man altså planlægger rejsen på forhånd.
Kilder: Brintbranchen, Københavns Universitet, Everfuel og EkstraBladet
